Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Den sidste efterårsdag

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 30-11-2013 i tidsrummet 11:30-14:00.

 Vejret: Skyet
 Lufttemp.: 5 °C
 Vind: svag vind fra V
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: Høj vandstand

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske i den kolde årstid. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… Og ingen fisk i hele verden er smukkere end den blanke vinterørred, og der er ikke noget, der lyser i vintermørket som en blank overspringer.

Endnu er det først på eftermiddagen, men solen står lavt over kysten ved Syddjurs.

Men efter små 3 timers fiskeri, må jeg indse at dagen fangstmæssigt ender som en nultur, hvor hverken den lille grønlænder eller den store blanke overspringer lukker kæften om fluen. Ikke et eneste bekræftet hug har jeg oplevet, så turen slutter ved 14-tiden.

Nu handler en fisketur ikke kun om kilo og centimeter, heldigvis er der andre oplevelser som er med til at gøre turen vellykket. Det meste af tiden har jeg selskab er en nysgerrig sæl som ind imellem stikker hovedet op og hilser på. På et tidspunkt ser jeg et par marsvin på patrulje langs kysten.

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 30-11-2013
 Tidsrum: 11:30-14:00
 Sted: Kobberhage
 Vandstand: Høj vandstand
Vejret
 Vejret generelt: Skyet
 Lufttemperatur: 5 °C
 Vindforhold: svag vind fra V
 Vandtemperatur: °C