Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Blæsende dag
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Gammel Løgten Strand den 28-12-2013 i tidsrummet 10:00-13:00.
På denne dag , den 28. december, for nøjagtig 10 år siden fangede jeg en blank vinter havørred på 2 kilo rent ved Vosnæs Pynt. Tænk hvis successen kunne gentage sig i dag? Jeg har i hvert fald tænkt mig at give det et chance, så jeg lusker ud af huset endnu mens de andre sover. Mens jeg rigger grejet til, falder det mig ind at vejret er nogenlunde det samme som dengang i 2003, nemlig overskyet og blæsende fra en sydlig retning. Så hvorfor ikke også lade fluen være den samme som dengang - og wupti, en Polar Magnus bindes på forfanget.
Jeg fisker lidt over 3 timer ved pynten, og bortset fra kontakt med en temmelig lille fisk, sker der ikke rigtig noget. Flere andre lystfiskere er herude i dag, og de fanger vist helller ikke noget. Da jeg pakker grejet sammen, møder jeg Troels, som har været i Mariager Fjord hele formiddagen uden at se noget som helst. Han fortæller om godt fiskeri ved pynten de sidste par uger.
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 28-12-2013 |
Tidsrum: 10:00-13:00 |
Sted: Gammel Løgten Strand |
Vandstand: Faldende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 8 °C |
Vindforhold: jævn vind fra S |
Vandtemperatur: 5.0 °C |