Put&Take tur
Fisketur til Hvilsted Lystfiskersø med Lars og Helle. Jeg plejer eller ikke at fiske i put and take, men lod mig overtale af Lars. Det blev en blæsende sommerdag med regnbueørreder til alle. Jeg fangede 4 styk mellem 35 og 45 can som alle huggede på en Jensen Insect Spinner. Desværre blev der kun fanget fisk umiddelbart efter udsætningerne, og kvaliteten af fiskene var ikke alt for god.
Havtur fra Grenå
På havtur sammen med Lars og Helle samt Kim, Jane og Mik. Vi kører til Grenå hvor vi stævner ud med kutteren Gurli Magrethe. I dagens løb har vi en rimelig fangst af mindre torsk i 1 kilos klassen. Jeg hjemtager 4 torsk omkring 2 kilo samt en rødspætte som også lod sig friste af pirken. Kim fangede desuden en Knurhane og et par hvillinger.
4 Hornfisk fra Sletterhage
Endnu en hornfisketur til dejlige Sletterhage. Alene turen herud er en oplevelse i sig selv. Jeg når frem til fiskepladsen ved 8-tiden om morgenen og rigger grejet til med buldoflåd og krog agnet med tobisstrimmel. Det meste af tiden nyder jeg bare dagen og lader bare buldoflåddet ligge og passe sig selv. I løbet af dagen fanger jeg 4 hornfisk. Det kunne nok være blevet til flere med en mere aktiv fiskemetode, men jeg er tilfreds med dagen og udbyttet.
4 Hornfisk fra Sletterhage
Hornfisketur til Sletterhage på sydspidsen af Helgenæs. Her er en helt unik natur og så er det en fantastisk fiskeplads der sjældent svigter i hornfiske sæsonnen. Jeg fanger 3 hornfisk på tobisstrimmel samt 1 på en grøn Jensen Flamingo wobler.