Fisketur til Den Permanente
Temperaturen har igen sneget sig over frysepunktet, og årets sidste fisketur henlægges til Risskov. Vejret er koldt, gråt og kedeligt. Det samme kan siges om fiskeriet, efter 3 timers fiskeri uden at mærke noget som helst, slutter turen kl. 12:30.
3 Havørreder fra Fornæs
Det regner og blæser noget mere end forventet ved Fornæs og fiskeri på revet neden for fyrtårnet er umuligt. Jeg går lidt sydover hvor vandet er dybere og bølgerne mindre. På trods af store bølger er vandet forbavsende klart og fiskene i hugget. I løbet af formiddagen har jeg adskillige hug og lander 3 havørreder; desværre er det kun den ene som lige netop holder målet. Fiskejakken er våd (heldigvis kun udvendig) af regn og skumsprøjt; læberne smager af salt, så det gør godt med en varm kop kaffe inden turen går hjemad kl. 12:30.
1 Havørred u.m.
Netop som jeg ankommer til fiskepladsen, er et par frysende morgenfiskere ved at pakke grejet og jeg har hele kyststrækningen for mig selv - bortset fra en trollingfisker et par hundrede meter ude. De første par timer sker der intet, så jeg skifter fluen ud med en temmelig slidt og pjusket Grå Frede.
Havørred u.m. fra Vosnæs Pynt
For første gang dette efterår har termometeret vist temperaturer under nul, så jeg fylder termoflasken med varm kaffe, propper fiskevanterne i rygsækken og kører til Vosnæs Pynt. Heldigvis er der ikke behov for fiskevanterne, for da jeg ankommer til pynten har solen forlængst forladt horisonten og temperaturen er behagelig. En lille aurareje sidder på forfanget, men efter 2 timer uden tegn på fisk, skifter jeg til spinnestang for at afsøge mere vand. En havørred på ca. 35 cm lader sig lokke af Rappen wobleren.
PR havørred fra Gjerrild Klint
Jeg ankommer til klinten ca. kl. 09:00, og der er allerede flere lystfiskere på pladsen. Jeg starter fiskeriet ved den første pynt syd for p-pladsen. Efter en halv times fiskeri mærker jeg et hårdt rusk i stangen. Fisken har hugget mindre end 15 meter fra stangspidsen, og snart efter lyner en tyk og blank flanke i overfladen - en stor havørred er kroget.
Fisketur til Sjællands Odde
En tur til Sjælland giver mulighed for et par timers fiskeri inden jeg skal med Mols-linien retur til hovedlandet. Jeg standser ved Ebbeløkke på Sjællands Odde og det viser sig at være en afvekslende kyststrækning med udbredt sandbund, tangskov og flere steder er der pynter med store sten et godt stykke ud.
Hornfisk og fjæsing
Denne tur er endnu et eksempel på at fiskeriet arter sig underligt for tiden. Jeg tog afsted efter havørred eller multer, men igen bestod fangsten af hornfisk og fjæsing. I maj blev det til få og små hornfisk, men her i september har jeg fået en håndfuld ret pæne eksemplarer - og det er jo fint; men fjæsing er en ren plage.
Hornfisk og fjæsing fra Glatved
Jeg beslutter at tage på multespotting ved Glatved Strand, men efter en times forgæves søgen, rigger jeg spinnestangen til. Den næste time fanger jeg 2 hornfisk og 4 fjæsing. Jeg er ikke den eneste som har fanget hornfisk og fjæsing denne sensommer. Fjæsing er blevet en plage ved de åbne kyster, mange lystfiskere og nogle få uheldige badegæster har været i nærkontakt med den smukke fisk. Også hornfiskene er talrige ved flere kyster denne sensommer. Havørrederne ser jeg intet til.
Aftentur til Den Permanente
Aftentur til Den Permanente. Der er stille vejr med kun let vind og havoverfladen er næsten spejlblank. Jeg vælger at starte ud med bobleflåd og flue. Den første time sker der intet, men så kommer der mere liv. Jeg ser og hører flere havørreder, den ene er på mindst 2 kilo. Jeg har et enkelt hug, men mister hurtigt fisken. Min "sidemand" lander en ørred omkring målet.
2 Hornfisk fra Gjerrild Klint
Aftentur til Gjerrild Klint. Vinden er frisk fra sydøst og vandet er temmelig grumset. Der er moderat hornfiskeaktivitet, men de er tilsyneladende ikke i biddet - i hvertfald ikke før jeg sætter en temmelig stor tobisflue på som ophænger. Pludselig jeg har masser af hug, men hornfiskene er svære at kroge på den store flue.
Familietur til Sletterhage
Sædvanen tro, tager vi på den årlige familie hornfisketur, og som som så ofte før sætter vi kurs mod Sletterhage. Der er efterhånden indløbet flere beretninger om hornfisk i år, så vi er optimistiske. Vi ankommer til fiskepladsen lidt over kl. 10 og det bekymrer at jeg ikke kan spotte legende hornfisk. Efter nogle timers fiskeri må vi da også erkende at hornfiskene endnu ikke er nået til Sletterhage.
Aftentur til Gjerrild Klint
Det er efterhånden længe siden jeg har besøgt Gjerrild Klint, så nu er det på tide med en tur til denne klassiske fiskeplads på Norddjursland. Det er temmelig blæsende, så jeg vælger at gå sydpå i håb om mere lå bag pynten. Jeg er eneste lystfisker på stedet og de første 3 timer sker intet, men ca. kl. 20:00 hugger en fisk…
Havørred og sej ved Risskov
Aftentur til Den Permanente ved Risskov. Efter 8 dage med østenvind (hvilket er ensbetydende med pålandsvind ved Risskov) er der godt med løs tang og anden vegatation i vandet, så det bliver spinnestangen som findes frem, for at kaste ud over det værste snask.
Fisketur til Fjellerup
Påskeferien giver mulighed for besøg på Campingpladsen i Fjellerup - og et par timers fiskeri. Vejret byder nu på temperaturer pænt over 10 gr. og vandtemperaturen er også på vej op, ingen kolde tæer idag. To timers fiskeri med fluestangen ender resultatløs. En nysgerrig sæl er eneste tegn på liv.
Formiddagstur til Kalø Slotsruin
Formiddagstur til Kalø Slotsruin. Jeg affisker hele sydsiden uden at se fisk. De øvrige lystfiskere ved ruinen har tilsyneladende heller ikke set fisk.
En hurtig fisketur
En hurtig fisketur for at se om der er kommet gang i forårsfiskeriet. Jeg fisker med blink og ophængerflue for at afsøge mest muligt fiskevand, men der er stadig ikke tegn på fisk.
Fisketur til Vosnæs Pynt
På vej til fiskepladsen ser jeg viben i flot opvisningsdans over mark og eng. Foråret er kommet og jeg satser på at havørreden også er kommet i forårs- og ædehumør. Desværre må jeg efter 5 timers fiskeri erkende at det ikke forholder sig sådan. Jeg hverken ser, hører eller mærker fisk.
1 Havørred under målet
Den for mig - ifølge kalenderen - første forårsfiskedag blev en kold og blæsende oplevelse. Jeg ankommer til ruinen kl. 12.00, og da vinden er frisk fra syd, vælger jeg at fiske nord for ruinen hvor der er mest læ. I løbet af eftermiddagen tiltager vindes yderligere, og mine planer om at flytte om på sydsiden af ruinen må revurderes.
Fisketur til Vosnæs Pynt
Efter 2 uger med 5-10 frostgrader, er temperaturen steget til +5 grader og det er igen muligt at fiske. Jeg benytter lejligheden til en kort tur til Kalø Vig og satser på Vosnæs. Der er frisk vind fra vest og den lavvandede vig ved parkeringspladsen er lukket af is, men hen imod Vosnæs halvøen er der frit. Jeg fisker både med flue og spin, men hverken ser, hører eller mærker fisk.