Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Fisketur til Gjerrild Klint

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Gjerrild Klint den 19-09-2004 i tidsrummet 08:00-14:00.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 16 °C
 Vind: frisk vind fra V
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: ?

Endelig tid til en fisketur til Djursland, og jeg vælger at satse på Gjerrild Klint. Fremme ved fiskepladsen er der et par morgen fiskere i sving, og der er tilsyneladende godt gang i fiskene, for mens jeg rigger grejet til, er den ene i færd med at nette en havørred lidt over målet. I dagens løb har jeg fast fisk to gange, men i begge tilfælde mistes fisken (havørred omkring ½-meteren) efter en lufttur.

En lystfisker i gang med at nette en havørred.

Jeg ser desuden 4 havørreder springe, og enkelte multer der boltrer sig i overfladen. En enkelt nysgerrig sæl, og flere grupper af marsvin jager ganske tæt ved land, mens hundredevis af måger følger med fra oven og laver skinangreb mod de små hvaler.

Dagens begivenheder hamrer en tyk pæl igennen teorien om, at fiskepladsen er som støvsuget for havørreder når der er sæl eller marsvin i farvandet..! Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 19-09-2004
 Tidsrum: 08:00-14:00
 Sted: Gjerrild Klint
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 16 °C
 Vindforhold: frisk vind fra V
 Vandtemperatur: °C