Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

3 timer ved Jernhatten

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 22-03-2024 i tidsrummet 14:00-17:00.

 Vejret: Letskyet
 Lufttemp.: 10 °C
 Vind: Frisk fra S
 Vandtemp.: 6 °C
 Vandstand: Stigende +5/+15

Det er fredag, jeg har tidligt fri fra arbejde, og beslutter mig for at tage en hurtig tur til Jernhatten. Det er efterhånden ved at være et par måneder siden jeg har fanget en havørred, så måske fanger jeg langt om længe forårets første havørred. Jeg har skam været ude nogle gange, både i vigene og ved yderkysten. Men uden held. Fiskeriet er svært for tiden, det virker som om der er meget langt mellen havørrederne. Men man kan jo aldrig vide - før man har fisket…

To andre lystfiskere går hjem med uforrettet sag.

Det er en af de dage hvor forholdene gør fluefiskeri svært. Vind og høj vandstand gør vadning og fluekast lidt for besværligt. Man kan vælge at pakke sammen og udsætte fiskeriet til en anden god dag, eller man kan rigge spinnestangen til og fiske med blink eller woblere. Det gør jeg så, og binder en kobberfarvet Sandeel Line Thru Wobler på linen. Jeg begynder fiskeriet ved 14-tiden og fisker uafbrudt indtil klokken 17. Jeg fisker således 3 timer uden at se eller mærke noget som helst.

Det var alt hvad jeg havde at berette fra dagens fisketur. Måske bliver der lidt mere at skrive om på næste tur.

På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:

Stang: Daiwa Luvias 8,0' 2-12g UL

Hjul: Shimano Miravel 1000

Endegrej: Savage Gear Line Thru Sandeel

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 22-03-2024
 Tidsrum: 14:00-17:00
 Sted: Jernhatten
 Vandstand: Stigende +5/+15
Vejret
 Vejret generelt: Letskyet
 Lufttemperatur: 10 °C
 Vindforhold: Frisk fra S
 Vandtemperatur: 6 °C