Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Fisketur med Henrik

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 29-10-2006 i tidsrummet 09:00-12:00.

 Vejret: Skyet
 Lufttemp.: 10 °C
 Vind: jævn vind fra N
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: ?

Vi har knapt fået grejet rigget til, før vi ser den første fisk. En let farvet havørred på cirka 60 cm. springer næsten lodret op i luften. Fisken viser sig yderligere et par gange, og i løbet af den første time er der en del aktivitet, idet vi ser flere mindre fisk i overfladen. Henrik har flere gange brilleret ved at tage fisk efter få kast. Det samme sker i dag, da en let farvet havørred på 42 cm lader sig overliste af en lille polarreje. Vi ser ikke flere fisk, og en halvkold formiddag ved kysten slutter ved middagstid.

Henriks let farvede havørred lod sig overliste af en lille Polarreje.

Og så lige en sjov iagttagelse; begravet under sten og opskyllet blæretang flere meter oppe på stranden, ser vi hundredevis af små hoppende tanglopper i forskellig farve. Formentlig skyllet på land under sidste uges storm.

Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 29-10-2006
 Tidsrum: 09:00-12:00
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Skyet
 Lufttemperatur: 10 °C
 Vindforhold: jævn vind fra N
 Vandtemperatur: °C