Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
0-tur til Vosnæs Pynt
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 22-02-2009 i tidsrummet 14:00-16:30.
Endelig har temperaturen sneget sig op på lystfiskervenligt niveau - efter en lang periode med 0 grader eller mindre, viser termometeret i dag 7 grader. Desværre er vinden frisk til hård så det er lidt en udfordring med fluegrejet i dag. Xi2’eren klarer dog strabadserne og jeg får samtidig testen endnu en ny flue i æsken. Et gammelt hæderkronet mønster er blevet tunet, så det er første gang jeg bader min nye kreation Mickey Finn Epo. I mine øjne ser fluen forrygende farlig ud i det oprørte vand, men hvad havørrederne synes, må stå hen i det uvisse, for der er ingen tegn på fisk og turen ender resultatløs.
Mens jeg runder selve pynten på vej mod bilen, undres jeg over den tange der i vinterens løb er dannet ved Vosnæs…
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 22-02-2009 |
Tidsrum: 14:00-16:30 |
Sted: Vosnæs Pynt |
Vandstand: ? |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Nogen sol |
Lufttemperatur: 7 °C |
Vindforhold: hård vind fra SV |
Vandtemperatur: °C |