Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

4 Hornfisk på fluen

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 04-05-2011 i tidsrummet 18:00-20:00.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 12 °C
 Vind: jævn vind fra V
 Vandtemp.: 11.0 °C
 Vandstand: ?

Fiskegrejet har ligget ubrugt hen i flere uger nu, for diverse projekter og familiearrangementer har holdt mig hjemme. Jeg nåede ikke engang ud i april, som eller burde være topmåned for havørredfiskeriet, så i dag skal det være, jeg sørger for tidlig aftensmad og kører til Vosnæs Pynt ved 18-tiden.

Hornfisk på flue - fornøjeligt fiskeri, men mange af fiskene er tynde og slatne, og der er langt mellem de store.

Jeg har selvfølgelig hørt at hornfiskene er kommet , og jeg må indrømme at det ikke ligefrem min favoritfisk, for dens talrige tilstedeværelse og tumultagtige parring holder havørrederne væk (min personlige bortforklaring, når jeg ikke fanger havørred). Men det er fornøjeligt fiskeri og efter en lang fiskepause er jeg klar til lidt hornfiskesjov.

Jeg binder en lille Kobberbasse på forfanget og vader ud over det laveste parti. Der er masser af hornfiskeaktivitet og flere gange oplever jeg fisk der rulle rundt bare 2-3 meter fra stangspidsen. Jeg fisker et par timer, hvor det bliver til 10000 fejlhug og 4 hornfisk på land. Desværre er det tynde og slatne fisk som alle genudsættes - og havørrederne ser jeg intet til.

På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage Xi3 690-4

Hjul: Loop Evotec LW 4seven

Fluer: Kobberbassen

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen #98  #104 18:30
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen #98  #104 18:30
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen #98  #104 19:00
Hornfisk 70 cm 0,5 kg Flue Kobberbassen #98  #104 19:15

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 04-05-2011
 Tidsrum: 18:00-20:00
 Sted: Vosnæs Pynt
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 12 °C
 Vindforhold: jævn vind fra V
 Vandtemperatur: 11.0 °C