Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Et skud i tågen

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 18-03-2012 i tidsrummet 08:00-11:30.

 Vejret: Let regn
 Lufttemp.: 6 °C
 Vind: let vind fra SV
 Vandtemp.: 6.0 °C
 Vandstand: Faldende

Foråret har endelig indfundet sig, og vi er taget i sommerhuset for at ordre diverse småting. En ny postkasse er blevet sat op og træaffald kørt på lossepladsen. Søndag formiddagstur kører jeg et smut til Kobberhagen. Jeg er klar ved otte tiden, men det er lidt køligt her først på dagen, 5 grader viser termometeret og samtidig er der temmelig diset. Hjelm kan man ikke se og horisonten gemmer sig et sted derude i disen.

Udsigten fra Kobberhage mod syd fra toppen af skrænten.

Senere klarer det lidt op og temperaturen får et lille nøk også, men ikke nok til at lokke havørrederne frem. Jeg fisker i 3 timer uden at se noget som helst og jeg opgiver fiskeriet ved halv tolv tiden. På vej tilbage mod bilen, beslutter jeg mig for at klatre op ad skrænten for at se og fotografere området lidt fra oven. Det bliver til et par rimelige ”skud i tågen” med kameraet.

Som det fremgår af billederne er det en rigtig gråvejsdag, men alligevel kan man fornemme den fantastiske bund der er her. Næste gang jeg kommer herud, er der forhåbentlig mere klart og så skyder jeg nogle flere oversigts billeder af området.

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 18-03-2012
 Tidsrum: 08:00-11:30
 Sted: Kobberhage
 Vandstand: Faldende
Vejret
 Vejret generelt: Let regn
 Lufttemperatur: 6 °C
 Vindforhold: let vind fra SV
 Vandtemperatur: 6.0 °C