Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
2 havørreder under målet
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 04-10-2012 i tidsrummet 15:30 - 18:30.
Torsdag eftermiddag er der mulighed for en tur til Vosnæs Pynt efter arbejdet. Mine Simms waders har fået en ekstra omgang lim både indvendig og udvendig, og det bliver spændende og se om de nu er blivet tætte. Det blæser fra en sydvestlig retning og ved Vosnæs er det ensbetydnde med sidevind og kast over venstre skulder. Jeg fisker det meste at tiden ved selve pynten og lidt hen langs skoven. Jeg fanger 2 mindre havørreder under målet. Med hensyn til de utætte waders, så tyder det på at de er tætte - næsten i hvertfald.
Jeg havde en snak med en lystfisker fra Skødstrup (en ældre herre på cykel) som fortalte at der tidligere på eftermiddagen var taget en næsten blank havørred på 55 cm. 2 yngre lystfiskere som ankom halv seks tiden, havde været i Knebel Vig ved Tved Kirke, uden af fange noget.
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 04-10-2012 |
Tidsrum: 15:30 - 18:30 |
Sted: Vosnæs Pynt |
Vandstand: Faldende +28/+16 |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 14 °C |
Vindforhold: jævn vind fra SV |
Vandtemperatur: 13.0 °C |