Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Gråvejsdag ved Vosnæs
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 24-10-2012 i tidsrummet 11:30-15:00.
Det er en gråvejsdag hvor efteråret for alvor er kommet over os. Træernes gule, brune og gyldne farver står nærmest lidt triste og dryppende - og minder os om at at vintertiden lurer lige om hjørnet, med dens korte og mørke dage. Men kalenderen viser stadig oktober, og med eftermiddagen fri, beslutter jeg at køre til Vosnæs Pynt i håb om at havørrederne stadig trækker forbi langs pynten og halvøen.
Fiskeriet har nemlig været rimelig godt herude de seneste uger. Mange fine fisk er landet, og mange af dem har været helt blanke fisk over halvmeteren. Men i dag sker der ikke det helt store. Jeg har fat i et par undermålere, og ser et par stykker omkring målet der springer.
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 24-10-2012 |
Tidsrum: 11:30-15:00 |
Sted: Vosnæs Pynt |
Vandstand: Faldende -11/-20 |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Skyet |
Lufttemperatur: 12 °C |
Vindforhold: jævn vind fra SV |
Vandtemperatur: °C |