Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 11-04-2014 i tidsrummet 13:30-16:00.

Fisken tager Kobberbassen i en vending og stangen bøjer dybt i seje rusk. Linen står som en dirrende streng gennem luften og skærer kølvand, da fisken for fuld skrue farer afsted på langs af kysten. Selvfølgelig skal den også lige tage et par ture i luften, inden den pludselig synes det kunne være sjovt at stoppe og drøne samme vej tilbage. Fisken passerer forbi i ekspresfart og pludselig befinder den sig et par kastelængder i modsat retning, faretruende nær ved et stort stenrev.

Forfanget bliver selvfølgelig viklet ind i en af de store tangbuske der gror på revet, og forfangen knækker med et piskesmæld. Jeg tror – selvfølgelig – at det er den største havørred jeg har været på flue med i flere år. Egentlig er der ingen grund til at fortvivle over en tabt fisk, for fighten og oplevelsen glemmer jeg ikke lige med det samme – men jeg ville nu allievel gerne have set fisken glide ned i netmaskerne.

Efter denne sindsoprivende oplevelse, vil jeg nok revurdere mit valg af forfang. Den nuværende 0,235 mm forfangsspids af floucarbon vil fremover blive udskiftet en der er et nummer tykkere.

Nåh ja for resten, lidt senere på eftermiddagen fanger jeg endnu en af de talrige små havørreder omkring målet.