Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
0-tur til Kobberhagen
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 08-03-2015 i tidsrummet 09:00-13:00.
Den første forårsmåned er startet med en cocktail af vinterlige byger, nattefrost og glatte veje, men afløses i denne weekend af lunt forårsvejr med over 10 graders varme. Det skal selvfølgelig udnyttes i form af en fisketur med fluestangen; og eftersom vi tilbringer weekenden i sommerhuset går turen til kysten omkring Kobberhagen.
Jeg fisker i næsten 4 timer og forsøger med flere forskellige fluer, men jeg hverken ser eller mærker noget som helst. Snakker med en bombardist, som heller ikke har set noget. Der er vel 5-6 andre lystfiskere herude i dag, men så vidt jeg kan se, så har de heller ikke fanget noget.
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 08-03-2015 |
Tidsrum: 09:00-13:00 |
Sted: Kobberhage |
Vandstand: ? |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Solrigt |
Lufttemperatur: 10 °C |
Vindforhold: frisk vind fra SV |
Vandtemperatur: 5.0 °C |