Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Kobberbassen slår til…

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 11-04-2015 i tidsrummet 09:00-12:00.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: 15 °C
 Vind: let vind fra S
 Vandtemp.: °C
 Vandstand: Faldende

Selvom det er en dejlig forårsdag, og forholdene er helt ideelle, så har jeg hele kyststrækningen for mig selv. Det er ellers et sted som plejer at være godt besøgt på denne årstid, så det er lidt underligt at være alene herude. En nærliggende forklaring kunne være at alle andre er til FFFD fluefiskermessen i Kolding.

Havørred på 42 cm i netmaskerne, fisken huggede på Kobberbassen

Jeg starter ud ved 9-tiden om morgenen, og vælger at binde en stor Flatwing tobis imitation på forfanget. Efter et par timer uden tegn på fisk, er det tid for et flueskift og valget falder på Kobberbassen. Efter få kast med Kobberbassen, falder hugget helt ude i enden af kastet; det er en hidsig havørred lidt over målet som med vilde spring forgæves forsøger at slippe fri af krogen. Jeg fisker yderligere en time, men ser eller mærker ikke flere fisk.

Vi har alle vores favorit fluer, som vi sværger til, og Kobberbassen er en af mine. Selvom det er en meget simpel flue, er det også en af de fluer jeg fanger mest på - sandsynligvis fordi det er en af de fluer der sidder mest på forfanget.

På dagens fisketur til Kobberhage har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage TCX 890-4

Hjul: Waterworks Lamson Speedster 3

Fluer: Flatwing Tobis; Kobberbassen

Dagen før, men samme sted. Havgusbue eller tågebue - et naturfænomen jeg aldrig før har set.

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Havørred 42 cm 0,8 kg Flue Kobberbassen #85  #89 11:00

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 11-04-2015
 Tidsrum: 09:00-12:00
 Sted: Kobberhage
 Vandstand: Faldende
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: 15 °C
 Vindforhold: let vind fra S
 Vandtemperatur: °C