Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

Kold tur med is i stangøjerne

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 17-01-2016 i tidsrummet 12:30-14:30.

 Vejret: Nogen sol
 Lufttemp.: -4 °C
 Vind: Svag vind fra N
 Vandtemp.: 2.0 °C
 Vandstand: Stigende

En gang imellem spørger man sig selv om det er umagen værd at fiske om vinteren, især når termometeret viser minus 4 grader. De fleste begavede havørreder er for længst trukket op i åen eller har taget ophold i brakke fjorde, og de ubegavede havørreder er der ikke mange af på den åbne kyst. Men alligevel tager jeg af sted, for man ved jo aldrig… I det mindste får jeg prøvet den nye klasse 5 stang, nemlig en Sage Salt 590-4.

Med minus 4 grader i luften, går der ikke lang tid før der er is i øjerne.

Chancerne for at fange en havørred på denne tid af året er godt nok små, og det er heller ikke det der trækker. En smuk og frostklar dag stimulerer behovet for frisk luft og nogle timers naturoplevelser - hvilket samtidig er påskud nok til at tage på tur med fluestangen. Det bliver dog en lidt kortere tur end normalt, for vinteren viser snart sin barske ubarmhjertighed. Fluefiskeri i minus 4 grader er ikke nemmeste fiskeri, især ikke når fingre og tæer er følelsesløse af kulde. Jeg fisker i små 2 timer uden at mærke noget som helst.

På dagens fisketur til Kobberhage har jeg anvendt dette grej:

Stang: Sage Salt 590-4

Hjul: Sage 4650

Jeg møder Henrik Skjerk, der også er ude med fluestangen i dag.

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 17-01-2016
 Tidsrum: 12:30-14:30
 Sted: Kobberhage
 Vandstand: Stigende
Vejret
 Vejret generelt: Nogen sol
 Lufttemperatur: -4 °C
 Vindforhold: Svag vind fra N
 Vandtemperatur: 2.0 °C