Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

0-tur på årets første dag

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Gammel Løgten Strand den 01-01-2018 i tidsrummet 10:15-13:15.

Det er kun nogle få timer siden den sidste nytårsraket steg til vejs, og de andre sover stadig. Så jeg pakker fiskegrejet og lusker afsted til et par timers nytårsfiskeri, men håb om en god start på et nyt fiskeår. Jeg er klar ved fiskepladsen ved 10-tiden og kysten ligger endnu øde hen, der er tilsyneladende ikke andre der er tidligt oppe i dag.

Det regner en smule og solen titter kortvarigt frem bag skyerne, men forsvinder snart igen, og der ser ud til at blive en gråvejs dag. Jeg rigger spinnestangen til med bombarda flåd og 2 fluer på forfanget, nemlig en Polar Magnus som bagerste flue, og en lille Kobberbasse som ophænger. Jeg fisker 3 timer ved pynten uden at mærke noget som helst.

Tid og sted
 Dato: den 01-01-2018
 Tidsrum: 10:15-13:15
 Sted: Gammel Løgten Strand
Vejret
 Vejret generelt: Sol og regnbyger
 Lufttemperatur: 5 °C
 Vindforhold: Jævn vind fra V
 Vandstand: Faldende
 Vandtemperatur: 7.0 °C
Grejet
Stang: 
Fenwick Quadrant Ironfether 9´ 7-24 gr.
Hjul: 
Shimano Vanquish 4000HG FA
Fluer: 
Polar Magnus; Kobberbassen
Endegrej: 
Bombarda