Fangstrapport

Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.

En Sej tur

Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Jernhatten den 17-11-2018 i tidsrummet 12:00-15:00.

 Vejret: Letskyet
 Lufttemp.: 8 °C
 Vind: Let vind fra
 Vandtemp.: 9.0 °C
 Vandstand: ?

Nu er oktober for længst udskiftet med november, hvor dagene bliver stadig kortere og mørkere. Alt sammen forhold der ikke kan glæde nogen – hvis ikke lige det er fordi november er en fin fiskemåned. Fiskegrejet har lagt ubrugt hen i flere måneder, men nu skal det endelig luftes igen. Havørreden er igen på træk, nogle for at gyde, andre for at æde og tage for sig at retterne i tangskoven der stadig myldrer af liv. Og da vejret samtidig er lunt for årstiden, er det oplagt at bruge eftermiddagen på en fisketur.

Jeg er fremme ved fiskepladsen lidt i tolv, og jeg har det hele for mig selv. Jeg ser hen over den øde strand, og fornemmer at der lugter lidt af fisk herude idag. Desværre er vinden er ikke særlig fluefiskervenlig. Nuvel, det kunne sikkert lade sig gøre, men det ville være for besværligt. I stedet rigger jeg spinnegrejet til og starter med at binde en Savage Gear Line Tru wobler på linen - med en lille Kobberbasse som ophængerflue. Efter få kast hugger en havørred på kort line, men efter et par hårde rusk i stangen slipper krogen. Jeg kaster til havørreden flere gange, men den viser sig ikke igen. Til gengæld er der masser af småsej langs kysten, som ustanseligt hugger på ophængerfluen. Jeg har slet ikke tal på hvor mange jeg fanger, men desværre er de alle under målet for sej.

På dagens fisketur til Jernhatten har jeg anvendt dette grej:

Stang: W3 ULTRALIGHT SPIN

Hjul: Shimano Vanquish 4000HG FA

Fluer: Kobberbassen

Endegrej: Savage Gear Sandeel 15 gram

Dagens fangst

Fisk Længde Vægt Metode Flue/Blink/Agn Stang/Hjul Tidspunkt
Sej 30 cm 0,5 kg Spin Kobberbassen #108  #44 13:00
Sej 30 cm 0,5 kg Spin Kobberbassen #108  #44 13:15
Sej 30 cm 0,5 kg Spin Kobberbassen #108  #44 13:30
Sej 30 cm 0,5 kg Spin Kobberbassen #108  #44 14:00

Tid, sted og vejrforhold

Tid og sted
 Dato: den 17-11-2018
 Tidsrum: 12:00-15:00
 Sted: Jernhatten
 Vandstand: ?
Vejret
 Vejret generelt: Letskyet
 Lufttemperatur: 8 °C
 Vindforhold: Let vind fra
 Vandtemperatur: 9.0 °C