Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Årets sidste havørreder
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Vosnæs Pynt den 29-12-2018 i tidsrummet 11:00-14:30.
Tiden rinder ud for fiskeåret 2018. Et meget magert år, når det drejer sig om havørreder. Kun få fisk har været værd at skrive om, for langt de fleste har være under målet. Til gengæld har jeg - efter en mindre pause på cirka 25 år - genoplivet havfiskeriet. Blandt andet med en fantastisk pinsetur i Skagerak med masser af torsk på dækket. Som nævnt har det været et meget magert havørred år, men jeg ser alligevel frem til årets sidste fisketur, og sætter kursen mod Vosnæs Pynt i Kalø Vig.
Jeg rigger grejet til og binder en Polar Magnus på forfanget; en flue der ofte er første valget her i den kolde årstid. Efter en times fiskeri er der fast fisk, dog er det en fisk lige under målet som hurtigt genudsættes. Jeg fisker lidt videre med Polar Magnus, men beslutter at tiden er inde til et flueskift. Jeg beslutter at lade tilfældigheden råde, lukker øjnene og stikker mig på en Wooly Bugger. En flue jeg ikke har benyttet i årevis, men som tidligere har vist sig uhyre effektiv. Efter få kast med fluen, rives linen gennem vandet. Igen er det en havørred under målet, som hurtigt genudsættes.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra i dag. Jeg glæder mig allerede til den næste fisketur. Knæk og bræk.
På dagens fisketur til Vosnæs Pynt har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage Salt HD 690-4
Hjul: Waterworks Lamson Force 2 SL
Fluer: Polar Magnus; Wooly Bugger
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 35 cm | 0,5 kg | Flue | Polar Magnus | #114 #88 | 12:00 | |
Havørred | 35 cm | 0,5 kg | Flue | Wooly Bugger Variant | #114 #88 | 12:15 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 29-12-2018 |
Tidsrum: 11:00-14:30 |
Sted: Vosnæs Pynt |
Vandstand: Stigende |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Overskyet |
Lufttemperatur: 6 °C |
Vindforhold: Let vind fra SV |
Vandtemperatur: 5.0 °C |