Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Kystflue torsk fra Risskov
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Risskov den 06-04-2000 i tidsrummet 16:00-18:00.
Fyraftenstur til en af byens mest besøgte fiskepladser, nærmere bestemt strækningen ved Den Permanente neden for Riisskoven. Denne skønne forårs eftermiddag bød på meget klart vand, flot solskin og 11 graders varme med en jævn til frisk vind fra nordvest. 4 andre lystfiskere var allerede i gang på strækningen, men ingen havde tilsyneladende fået fisk. Efter to timers fiskeri uden at mærke noget som helst overvejede jeg at pakke grejet sammen, men besluttede alligevel at give det en halv time mere.
Og så skete det. Netop som jeg mindst ventede det, huggede en fisk resolut til fluen (en Wooly Bugger Variant). Endelig; en havørred tænkte jeg. Men nej, med langsomme og seje rusk søgte fisken mod bunden, så det var uden tvivl en ret pæn torsk. Ganske rigtigt, kort efter kunne jeg lande en torsk på 1,2 kg. Det er ikke hver dag der fanges torsk i den kaliber fra kysten i ginklart vand og fuld solskin - der var trods alt endnu 2 timer til solnedgang. En fisketur jeg vil huske.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra en vellykket fisketur til Den Permanente. Jeg glæder mig allerede til den næste fisketur. Knæk og bræk…
På dagens fisketur til Risskov har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage RPL 796
Hjul: Loop 2 Traditional
Fluer: Wooly Bugger Variant
Dagens fangst
| Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Torsk | 45 cm | 1,2 kg | Flue | Wooly Bugger Variant | #102 #103 | 17:00 |
Tid, sted og vejrforhold
| Tid og sted |
|---|
| Dato: den 06-04-2000 |
| Tidsrum: 16:00-18:00 |
| Sted: Risskov |
| Vandstand: ? |
|
Vejret
|
|---|
| Vejret generelt: Solrigt |
| Lufttemperatur: 11 °C |
| Vindforhold: frisk vind fra NV |
| Vandtemperatur: °C |