Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Letfarvet tyksak
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Fornæs den 28-09-2003 i tidsrummet 08:00-12:00.
Står tidligt op og kører mod Vosnæs Pynt. Her er der allerede adskillige lystfiskere på plads, så jeg vælger i stedet at fortsætte til Fornæs. Jeg rigger fluestangen til, og satser på revet neden for fyret. Efter et par timers fiskeri er der bud efter fluen. En mindre havørred kan ikke stå for en Ultra aura reje, men det er svært at afgøre om den holder målet, så tvivlen kommer fisken til gode og den genudsættes.
En time senere er der igen angreb på Ultra aura rejen og denne gang er det en lidt større fisk. Igen en havørred, men fisken viser sig kun en enkelt gang i overfladen og fighten forløber mest som var det en torsk. Havørreden må pumpes til overfladen, men glider til sidst ned i nettet. En letfarvet tyksak på 46 cm og hele 1,3 kg.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…
På dagens fisketur til Fornæs har jeg anvendt dette grej:
Stang: Sage RPLXi 690-3
Hjul: Loop Evotec LW 4seven
Fluer: Ultra Aura Reje
Dagens fangst
Fisk | Længde | Vægt | Metode | Flue/Blink/Agn | Stang/Hjul | Tidspunkt | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Havørred | 39 cm | 0,6 kg | Flue | Ultra Aura Reje | #101 #104 | 10:00 | |
Havørred | 46 cm | 1,3 kg | Flue | Ultra Aura Reje | #101 #104 | 11:00 |
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 28-09-2003 |
Tidsrum: 08:00-12:00 |
Sted: Fornæs |
Vandstand: Stigende (+3/+15/+11) |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Nogen sol |
Lufttemperatur: 12 °C |
Vindforhold: let vind fra NV |
Vandtemperatur: °C |