Fangstrapport
Lystfiskere bliver ofte beskyldt for livlig fantasi. Lidt for livlig mener nogen. Læs med alligevel. Her er min fiskedagbog med sandfærdige fortællinger fra mine fisketure siden 1983.
Vinterfiskeri ved Kalø Slotsruin
Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kalø Slotsruin den 06-03-2005 i tidsrummet 13:00-16:30.
Selvom de fleste er ved at være træt af vinter, is, kulde og længselfuldt ser frem til foråret med varme i luften og flere havørreder ved kysterne, så viser vinteren sig i dag fra sin smukkeste side. Temperaturen for vand og luft har med nød og næppe sneget sig over 0 grader. Men solen oplyser det sneklædte landskab og de delvist isfyldte kyster i bugten ved Kalø Slotsruin.
Flot ser det ud, når små isflager løfter sig over de store sten i det lave vand der omkranser slotsruinen. Jeg er ved fiskepladsen i 3-4 timer, men det meste af tiden tilbringer jeg på en sten i strandkanten og nyder udsigten og den varme kaffe fra termokanden. Jeg ser ingen fisk og turen slutter sidst på eftermiddagen uden resultat.
Det var alt hvad jeg havde at berette fra fisketuren i dag, måske bliver der lidt mere at skrive om på den næste fisketur. Knæk og bræk…
Tid, sted og vejrforhold
Tid og sted |
---|
Dato: den 06-03-2005 |
Tidsrum: 13:00-16:30 |
Sted: Kalø Slotsruin |
Vandstand: ? |
Vejret
|
---|
Vejret generelt: Solrigt |
Lufttemperatur: 1 °C |
Vindforhold: jævn vind fra NV |
Vandtemperatur: 1.0 °C |