Kystfluer

Kystfluerne er efterhånden blevet lidt af en lidenskab, og det er vel også grunden til at min flueæske indeholder langt flere mønstre end nødvendigt. Se hvad der sidder i min flueæske lige for tiden.

Vosnæs fluen

Jeg troede ellers at jeg var dækket godt ind med fluer, men en efterårsdag for et par år siden blev jeg klogere. Jeg står ved Vosnæs Pynt og ser et par fluefiskere fange den ene havørred efter den anden. De fleste er små fisk under målet, men også et par stykker over de 50 cm glider i nettet. Jeg lusker nærmere og står nu mindre end 20 meter fra løjerne - men jeg fanger stadig intet. Prøver alle fluer i æsken, men uden held. Til sidst bliver det for meget, frustration og nysgerrighed driver mig det sidste stykke hen til de to fluefiskere, og jeg spørger hvilken flue de bruger. Det viser sig at være en meget simpel flue, helt igennem hvid, bortset fra et lysebrunt hackle og kuglekæde som øjne.

Som nævnt er der tale om en meget simpel flue, et mønster som man nemt ville overse mellem mere påfaldende og opreklamerede kreationer. Men jeg holder af det simple, og har selvfølgelig lavet min egen variant af fluen, som du ser i en betaversion her. Jeg overvejer stadig hvordan den endelige version skal se ud og hvad fluen skal hedde.

Fluen er stadig på udviklingsstadiet, jeg overvejer stadig hvordan den endelige version skal se ud.

Materialeliste til Vosnæs fluen

Element   Beskrivelse
Krog:  A. Jensen Saltwater, str. 4 eller lignende.
Hale:  En lille dusk hvid A.Jensen Saltwater dub II
Krop:  A.Jensen Saltwater dub II i farven hvid. Vindes i dubbingløkke. Kroppen kan eventuelt afsluttes med en enkelt tørn electric pink dubbing.
Hackle:  Grizzle eller brun hanehackle, sparsomt vundet 1-2 tørn.
Øjne:  Kuglekæde øjne
Hoved:  Hvid bindetråd. Afsluttes med lim

Seneste fangster med Vosnæs fluen

Dato Fisk Længde Vægt Sted
16-10-2013 Havørred 30 cm 0,4 kg Vosnæs Pynt
12-09-2013 Havørred 45 cm 1,1 kg Vosnæs Pynt

Flueinformation

Ophavsmand: 
Ola Pedersen
Ola Pedersen
Fluebinder: 
Ola Pedersen
Ola Pedersen
Opfundet år: 
????
????
Fluetype: 
Hackle/allround flue
Hackle/allround flue
Bedste årstid: 
-
-
Fisketips: 
-
-
Bindetips: 
-
-
Antal fisk: 
Vosnæs fluen har fanget 2 fisk.
Navn har fanget 2 fisk