Her er en helt igennem sandfærdig beretning fra min fisketur til Kobberhage den 13-04-2017 i tidsrummet 08:30-12:00.

Vejret er mest overskyet men solen formår nu og da at sende sit morgenlys gennem skydækket. Strålerne bryder gennem i vifter og har en dramatisk virkning på havoverfladen, der er spættet af store sølvglitrende pletter, så langt øjet rækker. Klokken er halv ni og jeg er klar med fluestangen og en Perfect Leo Shrimp på forfanget. Jeg starter fiskeriet ved et massivt stenrev der tidligere har givet fisk. Den første time sker der ikke rigtig noget, og mens jeg står i mine egne tanker og nyder det hele, sker der noget…

Jeg sender fluen ud på siden af stenrevet, lader den synke lidt og begynder af hive fluen hjem. Hov... et let rusk i stangen, og endnu et..! men linen er slap. Nyt kast – rejefluen lander lige hvor den skal, tæt på det sted hvor fisken lige har nippet til fluen. Et tag, to tag, tre tag – det går en time synes jeg, i hvert fald 5 lange sekunder, inden fisken endelig klapper til fluen. Den slår et sølvglimt i vandet, da den farer fremad, linen strammes og klasse 5 stangen bøjes i seje rusk. Dybe tunge rusk, der tyder på en havørred i ganske pæn størrelse. Lidt efter lyner en bred flanke i overfladen og jeg er klar over at jeg har kroget min hidtil største havørred. Jeg når lige at få løslinen på hjulet og strammet bremsen, inden fisken farer afsted; hjulet hvæser, mens linen skærer kølvand gennem vandoverfladen. Bremsen står en anelse stramt og stangen bøjer helt ned i håndtaget. Pludselig springer fisken ud af vandet og ryster sig som en våd hund. Elegant er den ikke, da den springer og lander som en sæk kartofler. Der går et sekund eller to, hvor linen føles slap og jeg er nervøs for at havørreden har narret mig og spyttet fluen ud. Men så tager den ellers fat igen, med endnu et hidsigt udløb og en lufttur.

Resten af fighten forløber med flere hidsige udløb, og selv om benene ryster og pulsen er høj, slår det mig hvor lifligt hjulets bremse egentlig lyder når havørreden drøner afsted for fuld skrue. Efterhånden bliver udløbene dog kortere og kortere, og efter 10 minutter ligger fisken på siden og er klar til nettet. Jeg vader i land med en blank og fed forårs havørred på 3,52 kilo og 68 cm. De kom altså forbi fiskene, og vendte et temmeligt magert fiske forår, til en rigtig god april formiddag.

Lige et par ord om dagens flue. Perfect Leo Shrimp ligner ikke kun en reje i udseende. I vandet har den en virkelig god rejelignende profil og samtidig det helt rigtige svæv, med de mange ben som sitrer forførende når fluen hives hjem. Fluen er ikke den nemmeste at binde, men den er tiden og besværet værd ved fluestikket.