Fiskegrej

Når man lider af den uhelbredelige tilstand kronisk grejmani, får man skrabet en hel del fiskegrej sammen gennem årene. Her er noget af det grej jeg har brugt gennem tiden.

Coast

Rigtig god kystwobler

Det rigtige navn Grejbiksen Coast, og kunne købes i butikken af samme navn. Der er tale om en "blinklignende" wobler, svagt s-formet, tykkest bagest. Wobleren kaster godt, har en livlig gang i vandet og fanger rigtig mange havørreder i det østjyske. Eneste minus er holdbarheden; wobleren har det med at flække når den kommer i kontakt med sten - ikke godt for en kystwobler…

Kystwoblere er blandt mine favoritagn til almindeligt spinnefiskeri efter havørred og torsk. Woblerens form, farve og bevægelse ligner byttefiskenes bedre end nogen anden kunstagn. Wobleren har langsomme men alligevel livagtige bevægelser, og det er muligt med meget langsom indspinning uden at det går ud over den lokkende gang. I sølv/sort eller sølv/blå er den meget naturtro og disse farvenuancer fisker bedst i sommerhalvåret. I hidsige farvekombinationer som f.eks. rød/gul er den uovertruffen i vintermånederne, og jeg kender ingen anden agn, der er bedre til at rense op i tangskovens torskestimer, end den rød/gule kystwobler.

Seneste fangster med Coast

Dato Fisk Længde Vægt Sted
03-12-2006 Havørred 38 cm 0,6 kg Vosnæs Pynt
...

Coast

  • Kategori: Endegrej
  • Type: Wobler      
  • Brugt i perioden:
  • Antal fangster: 1 fisk